Så gik 2020 over i 2021 – et mærkeligt år et til ende, og et nyt ligger foran os. OG vi kan kun håbe, at det nye år vil åbne verden op for os igen, og give os alt det, vi savner tilbage. 

Her ved indgange til et nyt år, kan man jo ikke lade være med at tænke over alle de ting vi har måttet undvære i det år der gået, alt det coronaen har taget fra os. Og det kan også føles lidt skræmmende at skulle i gang med et helt nyt år, som vi ikke ved hvad bringer. Er der ting i vores tilværelse, der skal ændres for altid, kommer vi nogensinde tilbage til et normalt liv, og hvad er i det hele taget normalt? 

I biblen kan vi læse i Første Mosebog: 

Herren sagde til Abraham: »Forlad dit land og din slægt og din fars hus, og drag til det land, jeg vil vise dig. Jeg vil gøre dig til et stort folk og velsigne dig. Jeg vil gøre dit navn stort, og du skal være en velsignelse. Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig, og den, der forbander dig, vil jeg forbande. I dig skal alle jordens slægter velsignes.« 

Og det trøster mig så meget at læse de ord, for biblen slår jo gang på gang fast for os, at livet er en farefuld færd, det har vi måske glemt lidt, måske vi har vi vænnet os til at have det så godt, vi bor i et velfærdssamfund i et land, hvor der ikke er naturkatastrofer eller afsindig fattigdom. Men ikke desto mindre har verden altid har været et farligt sted at være. Menneskene har altid måtte kaste sig ud på ukendt hav. Vi har altid bevæget os fremad – som Abraham går fra Ur-tiden og ind i det nye land, har vi mennesker altid måtte bevæge os. Man må vandre, hvis man vil se nyt land.

Og ved dette årsskifte tror jeg, at de flest af os længes efter nyt land. Vi er trætte af corona. Vi vil have vores frihed igen. Vi vil ud i verdenen og gå frem ad. Vi vil ikke have mere hjemmearbejde og lukkede cafeer. Vi vil ud. 

Og heldigvis har Gud sagt til os fra tidernes morgen, jamen så Gå. Kast dig ud i det. Jeg er med dig.

I det kommende år bliver det godt at huske, for vi skal ud i nye ting, vi ikke kender – vacciner f.eks. OG vi skal tage livtag med hvordan vi vender tilbage til et almindeligt liv. Er der ting vi har lært af 2020 som vi skal beholde? Er der ting vi kan ændre og hvad vil vi beholde?

Det er lidt skræmmende men også spændende. Og Gud sender os ud i det og siger – se jeg er med dig til verdens ende. Jeg velsigner dig og du skal være en velsignelse. 

Det er da et løfte man kan bruge til noget, når vi nu træder ind i et helt nyt år. Med det løfte kan vi få mod til at forlade al det gamle og tage det nye i besiddelse. Med Gud ved vor side får vi modet. Han bærer os og fører os, og holder fast i os. Også når vi vakler og føler, at det hele bliver tomt og mærkeligt og trist.

Fra tidernes morgen har Gud lovet at holde fast i sit folk. Os der vandrer i mørket, vi skal se et stort lys.

Lad os håber og bede for det i det nye år.