“Glæd jer altid i Herren. Jeg siger atter: Glæd jer!” (Fil. 4,4) Det har jeg læst mange gange og synes, at det lyder lidt vildt, at Paulus, mens han sidder i fængsel, minder os andre om at være glade.

Jeg er meget påvirkelig; sikkert ligesom mange andre, for der er jo gode dage, som f.eks. fredage, hvor det hele bare er godt. God stemning. Godt flow. Vi har en fornemmelse af, at det hele er godt og at det nok skal gå. Vi glæder os over livet. Og så er der mandage. Mandage, hvor man lige skal igang igen. Hvor man måske tænker; hvad er meningen med det hele? Hvad går det ud på og hvad er min rolle? Nytter det noget? Jeg synes denne tid, som er så uforudsigelig og foranderlig med nye regler hver uge, giver mig flere mandage end fredage.

Jeg er stadig i gang med en bog af Graham Cook og han skriver sådan:

“Glæde er hvem Gud er; det han lever ud af; og hvad han gør. Han lever i evigvarende, evindelig og for altid glæde. I hans nærvær er der fuldkommen glæde. Faderen giver os ikke glæde. Han giver os ham selv. Han er absolut personificeret glæde. Atmosfæren rundt om Gud er altid fyldt med glæde. Vi må sætte vores sjæls anker i Guds person og omfavne hans uhæmmede glæde i alle ting.”

Hvis jeg vil praktisere den glæde, som Gud er, må jeg “sætte mit sjæls anker i Guds person“.

At sætte mit anker i Gud, tænker jeg, må være at takke Ham. At ligesom han har en uhæmmet glæde i alle ting, begynde at se glæde i det små. Lave takkelister. Lave takkerunder med familien eller venner. Gå en tur og se en bille, en grøn larve, et rødt blad og takke Ham for det smukke og sjove. Han er skaberen og jeg ser et billede af ham i det skabte.

At sætte mit anker i Gud, tænker jeg er, stilhed og bøn med Gud. Det er også at danse, juble og glæde sig i Gud. At tilbede Ham. Minde mig selv og andre om, hvem Gud er.

Halleluja…. jeg er i Gud. Han er min glæde. Jeg bor i hans glæde.

… og det er fredag i dag ?