Sorg og håb!

Sorg og håb!

Sorg og håb!

# Nyheder

Sorg og håb!

Hvad vil det sige at leve som en discipel af Jesus i en tid, hvor vi alle føler os desorienterede og udfordrede på mange områder af vores dagligdag? Det er efterhånden ved at gå op for os, at virussen ikke bare sådan forsvinder. Den fortsætter med at hærge os og ændre vores vaner, vores økonomi, vores planer og vores måde at forholde os til hinanden og verden på. Og det fylder mange af os med en voksende sorg og en frygt for, hvor det hele skal ende.

Jeg forsøger at holde mig orienteret om, hvad kloge mennesker rundt omkring i verden tænker om dette, og jeg læste for et par dage siden noget, som den canadiske missiolog Alan Roxburgh har delt. Han siger, at discipelskab i denne tid må handle om at orientere sig ud fra overbevisningen om, at Gud er aktivt til stede midt i al sorgen og frygten og usikkerheden. Det er der, det starter! Det er ankerpunktet!

For at have et ankerpunkt må vi finde helt tilbage til de grundlæggende og enkle kristne praksisser, som mennesker gennem århundreder har troet og levet på – selv gennem de mest forfærdelige tider. Noget der holder på den lange bane – uanset hvad. Noget der forankrer os i vores tro på, at Gud er aktivt til stede – også i denne tid.

Jeg tror det er vigtigt, at vi genopdager og hjælper hinanden ind i sådanne livgivende og simple praksisser for at følge Jesus i dag. Vi må finde ind i rytmer, hvor vi dagligt er i bøn og fylder os med Biblens ord. Og vi må finde ind i små fællesskaber, hvor vi kan dele det med hinanden. Hvor vi sammen kan lytte til Gud og tage det til os i praksis i vores liv. Minde hinanden om den håbets historie, som vi er en del af. Vi behøver ikke meget mere end det!

Disse helt enkle og gennemprøvede praksisser vil hjælpe os med at leve med i Guds historie. Den historie, hvor hvor Gud er aktivt til stede i verden og er i gang med at gøre alting nyt. Den historie, hvor håbet er reelt tilstede midt i al det svære og udfordrende. Den historie som ender godt!

Verden har virkelig brug for håb – håb som stikker dybt, og som ikke bare er et overfladisk ‘det-går-nok-snart-over-håb’. Vi er som kirke kaldet til at være et netværk af mennesker, der orienterer vores liv ud fra dette håb. Lad os hjælpe hinanden med det!

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed