“Glæden er ny og glæden er stor. Kan ikke beskrives med menneskeord. Glæden er styrken i mit sind. Jesus er kommet ind”
Sådan sang Astrid sig igennem hver dag, da hun var med i programmet “Alene i Vildmarken” i 2018. Jeg ved det, fordi jeg har haft lidt mere tid med TV-programmer i det forgange år og har kastet mig over denne serie. Sangen kendte jeg i forvejen, så den har ligesom sat sig fast hos mig. Når jeg husker det, synger jeg denne strofe stille i mit sind eller højlydt hver morgen inden jeg går ud af sengen. Det er lidt ligesom, at du jo også børster tænder hver dag eller lufter din hund hver dag. Hvis du altså gør det.
Jeg tror, at glæde er en praksis og jeg tror glæde er en person. Jesus har mange navne. Lys. Brød. Sandhed. Fred. Konge. Lam. Herre. Frelser. Glæde. Jeg tror, at man ved at inviterer Jesus ind også får glæden med ind. Ikke som en “nu er jeg bare glad hver dag” men mere som “glæden er lige her og den er ikke langt væk, selvom mine omstændigheder ikke gør mig glad. Jeg er ikke glad i mig selv, men jeg bor sammen med ham, der er GLÆDEN.”
Jeg har brug for inspiration fra andre og jeg har brug for at være sammen med andre, for at blive mindet om ham, min glæde. Jeg kan bare ikke i mig selv og jeg er lykkelig for ikke at være med i “Alene i vildmarken”. Jeg har i stedet meldt mig til “Sammen på nye veje og vildmarker” og det er mega fedt. Det er hårdt at gå nye veje og der er ret meget vildmark en gang imellem, men vi er sammen. Vi er ikke alene. Og Ham, vores glæde, han er med os alle dag.
Du kan også tilmelde dig “Sammen på nye veje og vildmarker” også kaldet “Kirke på vej”, ved at sende en email til nina@kirkepaavej.dk. Så kan jeg forklare lidt mere om det og hvordan du kan være med.
Seneste kommentarer