Vi har i ‘Kirke på vej’ for nylig startet et forløb, vi kalder ‘Rodfæstet’. Det handler om at få fire enkle praksisser ind i vores liv, som med tiden vil rodfæste os mere og mere i Gud og i hans store historie med os små mennesker.

I den forbindelse fik jeg en fantastisk tanke, synes jeg. Jeg tænkte på, at alle os, der har sig til forløbet, har én ting til fælles: en længsel efter Gud. Efter hans nærvær. Efter at det skal give mening i hverdagen. Efter at kunne få øje på ham i vores liv.

Men hvor kommer den længsel fra? Og det der slog mig var, at den ikke kan komme andre steder fra end fra Gud selv! Det er ham der vækker den længsel i os. Det er ikke noget, vi kan hive frem i os selv.

Og hvis det er ham, der vækker den længsel i os, så betyder det, at han allerede er aktivt til stede i vores liv! Det synes jeg er ret vildt at tænke på. Før længslen opstod!

Men det betyder også, at vi på en eller anden måde er i stand til at ‘høre’ hans kald. Vores respons på hans kald er den voksende længsel, vi kan mærke. Og længslen får os til at søge ham mere og mere.

Jeg synes, det er fantastisk at tænke på, at det er ham, der tager initiativet – selv i det at kalde længslen frem i os. Selv i det at søge ham!

Prøv at overvej dette: Hvis du kan mærke en længsel efter Gud, så er det fordi Gud er på færde i dit liv! Det er ret spændende, for han gør det jo fordi han vil dig noget! Noget godt:)

Lad ham vække den længsel i dig – og gå efter det!