Der er mange ting, man, kan blive så god til, at man kan kalde sig ’mester’. Men de vigtigste ting i livet, bliver man aldrig udlært i. De ting, der gør livet værd at leve, er alt sammen noget, man må øve sig i. Det er ikke noget, man kan læse bøger om eller tage en eksamen i. Det er noget, man er nødt til at øve sig i. Kærlighed for eksempel. Man kan blive bedre til at vise det, og man kan sætte mere vilje ind på at udleve det, men teoretisk viden hjælper ikke – det lever i praksissen.
På samme måde er det med at være en efterfølger af Jesus. Det er ikke noget, vi kan blive udlært i og tage en eksamen i. Man kan ikke blive en god teoretiker! Jesus kaldte sine efterfølgere for ’disciple’ – altså lærlinge og elever. Nogen der er i gang med at lære. Nogen der øver sig. Der var, så vidt jeg ved, ingen der ’bestod’.
Jeg synes det er enormt befriende, for jeg synes hele tiden, jeg lærer nyt. Så snart jeg synes, jeg forstår Gud, så sprænger han rammerne, og jeg kan se, at han er meget større og vildere og udfordrende! Men det er også med til, at jeg mister kontrollen – for hvad betyder det så i praksis for, hvordan jeg skal leve mit liv? Hvad betyder det for mit syn på mig selv og andre – i praksis?
Her har jeg brug for at være sammen med andre, der også er indstillet på at lære nyt og øve sig i at leve det ud i praksis. Nogen der også øver sig i, hvad det i praksis vil sige at leve som betingelsesløst elskede af Gud. Nogen der øver sig i at lade den kærlighed flyde videre til andre mennesker. For mig er det at være kirke. Et praksis-fællesskab. Et sted hvor vi alle er i gang med at øve os i den slags ting. Hvor der ikke er nogen ekspert eller mester – bortset fra en: og det er ham vi alle er optaget af at følge, så godt vi kan.
Det er spændende at lære nyt af Mesteren. Det er befriende, igangsættende, men også udfordrende! Er du parat til at blive ved med at lære nyt?
Seneste kommentarer