… er fællesskabet.

Vi lever i en individualistisk kultur, hvor man selv må tro, tænke og arbejde med det man vil. Vi arver ikke noget, som vi ikke selv har taget stilling til, vurderet og fundet værdifuldt. Det er godt at få lov til at “opfinde sig selv” men det er hårdt og opslidende, at være centrum for sit eget liv. Hvem er jeg? Hvordan ser jeg ud og hvem vil jeg gerne være? Og i hvilket spejl ser jeg for at finde svar? Facebook? Serier eller film? Hvad jeg udretter i mit job? Vi ved godt, at det ydre på den måde kan blive udfordrende og så tænker vi: jeg må hellere finde roen i mig selv. Jeg vil meditere og finde stilheden i mig selv, væk fra medierne og jobbet og virkelig søge mig selv og den indre fred. Det er godt i sig selv, men hvad hvis det også bare bliver en søgen efter sig selv og måske også er ensomt? En har udtrykt det således: “Jeg ved ikke, om jeg tror på Gud eller er åndeligt søgende. Jeg føler mig som en isoleret del, der svæver rundt i rummet. Jeg savner fællesskab og et tilhørssted”

Fællesskabet er det moderne menneske tabte paradis.

Et citat fra Tonny Jacobsen, præst i Vejle og jeg tror, at det er sandt.

Den kristne tro ER fællesskab. Kan ikke være andet. Gud er i fællesskab med sig selv. Faderen elsker Sønnen og Sønnen gør alt, hvad han ser Faderen gør og Helligånden viser os Sønnen. De elsker hinanden, opbygger hinanden og handler som en.

Det er det fællesskab, vi er inviteret ind i. I stilheden og meditationen eller når jeg læser i bibelen, må jeg søge ind i fællesskabet med Gud. I fællesskabet med andre mennesker spejles jeg i dem. Jeg siger ikke, at det er nemt. Vi støder ind i hinanden og bliver kede af det. Vi slås og vi har konflikter. Men hvis jeg ikke selv er i centrum, hvis det er Kristus, der får lov til at få den plads, er der mulighed for tilgivelse og genoprettelse.

Det fællesskab med Gud og mennesker længes jeg efter. Der får jeg i små øjeblikke mulighed for at slippe mig selv, træde ned fra min egen trone, og opleve friheden og glæden. Når Kristus er i centrum, bliver jeg fri, til bare at være.