Gud med hud på!

Mette var ved at putte sin lille datter, men efter at have læst og bedt aftenbøn siger barnet:
– Mor, jeg er bange!
– Jamen, hvad er du bange for? spurgte moderen
– For mørket!
– Du behøver ikke være bange for mørket. Gud er her jo og passer på dig, skat.
– Jamen, mor. Jeg har brug for en med hud på…

Jeg kan godt lide hendes svar, for jeg har også brug for en med hud på!

Jeg tror, det var derfor, folk flokkedes omkring Jesus. De slap, hvad de havde i hænderne og fulgte efter ham, fordi de havde mødt Gud med hud på! Der står i Ny Testamente, at Jesus var den usynlige Guds billede (Kol 1,15). I mødet med ham, kunne de simpelthen se og mærke, hvordan Gud er.

I dag er Jesus stadig til stede i verden. Og der kommer ’hud på’, når vi lader os bruge af ham. Til at være hans hænder, fødder, mund – ja hud – i denne verden. Det er faktisk hans vision med det kristne fællesskab: at det skal være hans legeme og fungere som det sted, hvor hans liv og kærlighed får krop!

Lige som kærlighed ikke bare kan være abstrakt, men må udfolde sig i handlinger, kærtegn og ord, sådan må et fællesskab af troende også udfolde troen i handlinger, kærtegn og ord i en verden, der længes efter en Gud med hud på.

Blandt mennesker, der har svært ved at tro, at de er elskede
Blandt mennesker, der tror, at Gud har forladt dem
Blandt mennesker, der har mistet håbet og orienteringen i livet

Vi har selv brug for det at møde Guds kærlighed konkret i et fællesskab, hvor han har taget bolig – og mennesker omkring os har også brug for det!

Så lad os lægge hud til Guds kærlighed – og lad os gøre det sammen!