Jeg var for nogle år siden i Indien og blev vidne til den vækkelse, der foregår i området omkring Varanasi, hvor flere millioner indere er blevet efterfølgere af Jesus i løbet af de sidste 20 år. Det spreder sig med en hastighed, som er utrolig, og det sker gennem helt almindelige mennesker uden særlig uddannelse eller andre fortrin.
Når vi kom rundt i de små husmenigheder, var noget af det, der gjorde størst indtryk på os, den myndighed, kraft og glæde, de udstrålede. Man var ikke i tvivl om, at de havde erfaret Guds nærvær og kraft dybt ind i deres hverdag, og de var optaget af at give det videre til mennesker omkring sig. Deres liv var forvandlede, og de optrådte med en værdighed og autoritet, som gjorde stort indtryk. Og man tænkte med ærefrygt: det her er umuligt at stoppe!
Jeg følte nærmest, at jeg gik rundt inde i Apostlenes Gerninger! Det er samme slags historier, vi hører der! Om helt almindelige mennesker med stor frimodighed, der på kort tid vender op og ned på byen. De praktiserede deres tro på en meget synlig måde og fortæller meget gerne om deres tro, når de bliver spurgt eller får muligheden for det. Endda også over for de religiøse ledere i byen, der henter dem ind til forhør. ’Vi kan ikke lade være med at tale om det, vi har set og hørt!’ siger de foran de mest magtfulde mennesker i byen.
Og magten kommer fuldstændig til kort. De anede ikke, hvad de skulle stille op, for det var bare ’jævne og ulærde mænd’, som de sagde! (Ap.G. 4) Og der var mange af dem. Når det griber mennesker på denne måde, er der ingen magt eller myndighed, der kan stoppe det.
I Danmark har vi brug for, at kirken igen bliver en bevægelse af ’jævne og ulærde’, der frimodigt praktiserer, hvad de tror. Og som ikke kan lade være med at give det videre, de selv har fået!
Jeg tror, det er på vej!
Må det kirkelige lederskab se det i tide, opmuntre det og give det gode vækstbetingelser!
Seneste kommentarer