“Det er i faldet, at vi vokser” (I orkanens øje, Bente Lybecker) AA netværket har grebet dette og danner rammer for fællesskaber, hvor det at slippe sit eget og overgive sig til Gud, er kraften og udgangspunktet for at ændre dårlige adfærdsmønstre.
“Anonyme Alkoholikere er et fællesskab af mænd og kvinder, der deler erfaring, styrke og håb, for at kunne løse deres fælles problem, og derigennem hjælpe andre til at komme sig af alkoholisme.
Det eneste, der kræves for at blive medlem, er et ønske om at holde op med at drikke. AA er ikke tilknyttet nogen sekt, trosretning, organisation, institution eller nogen form for politik.
AA tager ikke stilling til stridsspørgsmål og vil hverken støtte eller bekæmpe nogen som helst sag.
Vort hovedformål er at forblive ædru og hjælpe andre alkoholikere, til at opnå ædruelighed” (dkaa.dk)
I Kirke på Vej har vi ofte sammelignet os med AA grupperne, fordi der er noget organisk og dynamisk over det netværk. Lederskabet er enkelt. Lederen er en, der selv går vejen og som kan møde op, sørge for rammerne, holde fokusset og at alle kan være med.
De mødes alle mulige steder og det koster ikke noget at være med. En gruppe opstår, når der er et par stykker der tager initiativ. Man ringer til en hotline, som kan fortælle en, hvor der afholdes møde og hvornår.
Og så er det i faldet, at man vokser. Det er i ærligheden; det at erkende at jeg blot er et menneske, og at jeg har brug for Gud, at man kan vokse i det at være menneske og afholde sig fra dårlige vaner, som ikke hjælper min næste. Det er at lytte og handle, sammen.
Jeg har været til et par AA møder. Jeg blev inviteret med af en ven, der lige har haft 20 års mærkedag. Det er et meget stærkt fællesskab, på trods af, at det er meget forskellige mennesker. Men de har et fælles mål og en fælles praksis og de deler med hinanden, for at styrkes og give håb til hinanden.
I det fællesskab virker det bedst, når man ikke tager facaden på.
I det fællesskab er alle lige. Ingen ved bedre.
I det fællesskab er den “Højere Magt” den eneste, der virkelig kan hjælpe dig.
I det fællesskab får alle lov at komme til orde.
I det fællesskab er der ét fokus.
Kan man sige, at det er i faldet, at vi er kirke? Det er i hvertfald der, hvor jeg ser og erkender at jeg ikke selv er gud. Der hvor jeg erkender at jeg har brug for Gud og jeg gør det sammen med andre.
Amen. Så fint skrevet, ikke kun det, men Ånden i det.
“Den som er ren, kast den første sten”
Tak Erik. Jeg tror faktisk at kirkeledernes fineste og sværeste er at gå foran i denne sårbarhed og afhængighed af hinanden og Gud.
Meget tankevækkende!
I vores lille Kirkepåvej zoomgruppe er vi glade for dette lille “vers” fra en gammel sang:
“Lad os åbne os selv for hinanden – uden frygt for at bli’ afvist eller stødt – når vi kender hverandres svagheder, kan vi dække dem med kærlighed – vi kan hvile og blot være os selv.”
Sådan er Kirkepåvej 🙂
Tak for din kommentar Anna. Tænker at vi lever i en generation hvor skammen fylder mere end synden og at det at kunne åbne sig for hinanden, være ærlige og ikke blive afvist men dækket af kærlighed er evangeliet i vores tid.