Jeg har tit sammen med andre forsøgt at lave tankeeksperimentet: hvad nu hvis vi ikke havde bygninger, penge eller ansatte, hvordan ville kirke så se ud? For det var jo sådan den første kirkes situation var, og den spredte sig med stor hast ud over et kæmpe område.

Corona-krisen har givet os alle muligheden for mere end bare tankeeksperimenter. Vi har været tvunget ud i at eksperimentere med at være kirke online og i at være i små fællesskaber. På den måde har denne tid været lærerig for mange af os. En af de ting, som mange pludselig kan mærke er, at kirke er fællesskab. Det er virkelig vigtigt med de små fællesskaber!

Billedet ovenfor viser tre af de fællesskaber, som vi i Kirke på vej, har haft erfaringer med under krisen. Et kor, der mødes i parken med to meters afstand. En anden gruppe, der mødes udenfor og taler og beder sammen med god afstand. Og et åbent online fællesskab, som mødes hver morgen og tjekker op på hinanden, læser en tekst fra Biblen sammen og taler om det med hinanden.

Det sidste billede er af billede af Jesus med sine disciple. Det er tankevækkende så meget billederne minder om hinanden. Små fællesskaber med Jesus i centrum. Små fællesskaber, der i princippet kan mødes hvor som helst. De kommer sammen for at lytte til Gud og for at hjælpe hinanden til at omsætte troen i praksis. Fællesskaber der nok er små, men meget dynamiske, relationelle, fleksible og tilpasningsparate – også midt i en krisetid.

Det giver stof til eftertanke.

For behøver vi egentlig bygninger, penge og ansatte for at være kirke i dag?