I ‘Kirke på vej’ øver vi os i at lytte efter længsler.
Jeg fortæller mine længsler og jeg lytter til dine og der i det rum, finder vi sammen. Vi har lavet mange øvelser med at dele længsler, og vi oplever, at længslerne ofte udtrykker en del af Guds rige. Det er som om, Gud har lagt en indre stemme i os, der altid søger efter Ham.
Jeg oplever i denne tid, hvor vi sidder på hvert vores hjemmekontor, med hver vores familie (eller alene) og hvor der er vendt op og ned på vores hverdag, at vi alle bliver lige i vores simpelhed, sårbarhed og menneskelighed. Vi erfarer, at vi er skrøbelige mennesker og at vi alle længes efter det samme. Det er som om, at i vores fælles sårbarhed, skriger længslerne højt til himlen. Det er som om de råber med en stemme til Gud.
Jeg længes efter fællesskab.
Jeg længes efter et godt grin med venner.
Jeg længes efter at være elsket, som jeg er.
Hvad længes du efter?
at kunne rejse frit igen
Efter nærhed med andre og den tryghed man kan finde i et godt fællesskab.
Jeg længes efter at verden må blive god igen. At vi kan være sammen med børn og venner. Mødes med de søde mennesker i gråbrødre gospel. Jeg savner mit sociale liv.
Isolering i længere tid, går ud over ens livskvalitet.
Jeg længes efter fællesskab, at kunne synge i mine kor igen. At kunne være på kursus igen.
Kort sagt: et fællesskab.
Jeg længes mere af kraften i Hans opstandelse og kende Jesus bedre.
Jeg længes efter friheden til IKKE hele tiden at skulle tænke mig om og opføre mig unaturligt og holde afstand til alle mennesker.